INDLÆSER RESULTAT
Kontakt en af vores krydstogtspecialister 3311 2410

Vi hjælper dig med at finde krydstogt, som passer til dig

Vi hjælper dig med at finde krydstogt, som passer til dig.

...eller læs mere om krydtogter Klik her.

FIND DIT KRYDSTOGT HER

Nulstil valg

Vi kan ikke finde et krydstogt som matche dine valg.

Ændre dine valg eller klik på (X) for at fjerne dine valg.


Ønsker du hjælp til at finde dit drømmekrydstogt, så vil vores krydstogtspecialisterne rigtig gerne hjælpe dig.
Send os en mail på: info@cruisemarket.dk eller ring på 3311 2410.

 

Costa Diadem
Vis mere {{result.productsCount}}/{{result.totalcount}}

Karen Louises krydstogt i Middelhav 


I oktober var Karen Louise på krydstogt i det vestlige Middelhav med Costa Diadema fra Costa Cruises. Læs om Karen Louises tur her:  
 

Studietur med Costa Diadema den 10. – 13. oktober 2016

Barcelona, Kvadrat, Spanien, Urbana

Turen går fra København mod Spaniens land og med ankomst til lufthavnen i Barcelona ser det ud som om, at det bliver en fin tur. Det er ca. 20 grader udenfor, hvilket er helt perfekt, når man kommer fra et koldt og regnfuldt efterårsvejr i Danmark. 


Jeg hopper fluks ind i en af de mange taxaer,  der holder og venter. Cirka 20 minutter senere og 30 euro fattigere, står jeg ved Ramblaen i Barcelona. 
Der er endnu et par timer til,  atjeg kan stige ombord på skibet. Så tiden bliver fornuftigt udnyttet med lidt hurtig tapas og en gåtur gennem de smalle stræder med mange små finurlige butikker. 

Tiden nærmer sig og jeg hopper atter i en taxa for at ankomme til skibet 5-10 minutter senere. Her venter Costa Cruises nyeste medlem af flåden Costa Diadema. Med sine 14 dæk, 1886 kahytter og med en kapacitet på  4500 passagerer, kan synet, der møder mig ikke andet end imponere.                                                       

Ombord bliver man imødekommet med kulørte lamper i grønne og blå nuancer. Man finder hurtigt ud af, at skibet er lige så farverigt som italienerne selv med indretning og farver, der stikker i alle retninger. Man skal lige vænne sig til det. Farverne bidrager nu alligevel med noget positivt til ens humør.

Jeg åbner døren til min kahyt og ser til min glæde, at der er god plads på de 17 m2 og et par stole på balkonen. Her jeg vil komme til at nyde den smukke udsigt over havet. Et valg af kahyt som jeg varmt vil anbefale.

Aperitif, Verona, Alkoholfri, Drink
Inden aftensmaden mødes jeg med mine medrejsende til en lille aperitif på dækket, mens vi vinker farvel til Barcelona. Det er blevet tid til at spise aftensmad og på dæk 3 finder man Fiorentino, som er a la carte restauranten. Menukortet har et bredt udvalg  og med en 4 retters menu, går man ikke sulten 
fra bordet. 


Det er blevet tid til showtime. I aften står den på ”Kings and Queens of Pop and Rock”. Det er et show med sange af de store ikoner Madonna og Michael Jackson.  En god chance for at man kender nogle af sangene og  kan synge med, om man ønsker det. En lille tanke til børnefamilierne. Der vil være frekvenser hvor danserne er lige lovligt letpåklædte. Showet er af ca. 1 times varighed. Herefter er det godnat fra mig.                                                                                 

Vågner op til synet af Palma de Mallorca, som skibet stille sejler ind til kaj i. Efter morgenmaden er det tid til at udforske byen, som står mit hjerte meget nært. De fleste, som har været på Mallorca og i særdeleshed Palma, vender som oftest tilbage. Byen byder på shopping, kulturelle oplevelser og fantastiske restauranter, især i Santa Catalina området. Vi tager en bus fra havnen ind til centrum, hvilket koster 3 euro. Mange timers intensiv shopping senere tager vi en taxa tilbage til skibet. Vi går direkte videre til spaen, som nydes både i den indendørs og udendørs jacuzzi.  Adgang 
til spaen koster 30 euro, og er et godt alternativ til de ofte fyldte jacuzzier placeret i andre områder på skibet.

Costa Diadema byder på masser af aktiviteter og underholdning. Jeg fandt især den lille biograf med 4D film underholdende. Der er ca. 6 forskellige film at vælge imellem. De koster  4,50 euro per film og varer ca. 5 minutters. Jeg valgte en film a la ”Jurassic Park”, hvor man kører ind i en park fyldt med dinosauere. 
Man bliver slynget rundt i luften og skubbet til. Til sidst flygter mand med speederen i bund og 200 km i timen ud af parken. Jeg var alene inde og se den . Og jeg skreg af grin. Det var virkelig sjovt, men alt for hurtigt overstået.


Om aftenen er der arrangeret ”White Party”, hvor næsten alle er klædt i hvidt. En mand er ifærd med at udforme en isfigur og flere af sangerne fra gårsdagens show står for underholdningen i form af de bedste 90ér hits. Dansegulvet er fyldt og stemningen høj. 


Dagen efter besøger vi Squok klubben, som er en gratis børneklub, der har åbent hver dag mellem kl.   9 – 24. Der er en klub for de 3-6 årige og en for de 7-11 årige. For de helt små er der et rum, hvor der 24/7 kører Gurli Gris film, Gurli Gris er også skibets maskot, til stor glæde for de mindre børn.  Det er et fantastisk sted for børn, som hurtigt får legekammerater . På  øverste dæk har de et lille badeland med sørøverskib, hvor de rigtigt kan boltre sig. ’Lege-onkler/tanterne’ har konstant et stort smil på læben og gør alt for at børnene stortrives. De har forskellige tema-dage. Den ene dag klæder de børnene ud i kostumer og lægger dyre make-up på dem, den næste lærer de om delfiner eller lege pirater. En dag om ugen kan man købe en uniform eller kjole alt efter om man har en dreng eller pige. Og så er det kaptajns dag for drengene, hvor de under gallamiddagen stiller sig på trappen og gør honør for det klappende publikum. Pigerne får de fineste prinsessekjoler på, ordnet håret og lagt make-uppen, og så opfører de et lille dansenummer til ligeså store klapsavler  i en af skibets hyggelige musikbarer. 

Apropos gallamiddagen så smager maden denne aften en lille smule bedre. Kan især anbefale en bisque med cognac og til hovedret ’roasted duck’, som fik tankerne hen på juleaften. Kaptajnen giver et glas champagne, som passer perfekt til desserten ’Grand Marnier profiteroles med creme af friske bær’.


Aftenen slutter med showet ’Circus Carolix’, der begejstrer alle i form af en ældre gråhåret mand med utrolig mange talenter indenfor gøgleri og en virkelig flot overkrop taget hans alder i betragtning. Danserne kunne vi godt undvære denne aften, men alle fascineres af den kunstneristiske sandtegner, der sluttede af med en sand ”Love Story” med et ungt par, der står i solnedgangen på et       skib fra Costa Cruises.                                                              

Næste morgen er det arriverderci og skibet ankommer til Rom kl. 7.30. I løbet af natten har der været personale og  taget kufferten. Så den skal man ikke tænke på, hvilket er rart. Det er bare om at nyde morgenmaden. Og hvilken morgenmad. Her er alt hvad hjertet kan begære, og jeg har kastet min kærlighed på eggs benedict, som er brød med pocheret æg, bacon og hollandaise sauce. Noget alle burde prøve. 


Jeg står af Costa Diadema i Citavecchia efter 4 fantastiske dage. 
Shuttlebussen står klar lige udenfor terminalen og kører 1 times tid 
frem til lufthavnen i Rom. Turen er ved at være slut, men hvor har 
det været en skøn tur.

 

Find dit krydstogt med Costa Diadema her: