INDLÆSER RESULTAT
Kontakt en af vores krydstogtspecialister 3311 2410

Vi hjælper dig med at finde krydstogt, som passer til dig

Vi hjælper dig med at finde krydstogt, som passer til dig.

...eller læs mere om krydtogter Klik her.

FIND DIT KRYDSTOGT HER

Nulstil valg

Vi kan ikke finde et krydstogt som matche dine valg.

Ændre dine valg eller klik på (X) for at fjerne dine valg.


Ønsker du hjælp til at finde dit drømmekrydstogt, så vil vores krydstogtspecialisterne rigtig gerne hjælpe dig.
Send os en mail på: info@cruisemarket.dk eller ring på 3311 2410.

 

MS Nordnorge
Vis mere {{result.productsCount}}/{{result.totalcount}}

Karen Louises tur med Hurtigruten 


I marts 2017 var Karen Louise ombord på MS Nordnorge fra Hurtigruten.  Læs om Karen Louises tur her:  

Hurtigruten 5. – 8. marts 2017

Ovenpå en flyvetur med mellemlanding i Arlanda, er jeg vel ankommet i Tromsø til min 4 dages tur med Hurtigruten fra Tromsø til Trondheim. Fra lufthavnen er det nemt at tage en lufthavnsbus ind til byen. Det tager ca. 10 min. og koster NOK 90 per vej. Bussen stopper ved de forskellige hoteller i byen.
Tromsø er en rigtig hyggelig by med mange gode restauranter beliggende ned til havnen. Det er også ud fra Tromsø at det er muligt at komme på busture eller udflugter arrangeret af Hurtigruten for at se det smukke naturfænomen nordlys. Man påstår, at det er tydeligst at se mellem kl. 21 og 23, men faktisk kan fænomenet ses hele natten. Det kan ses hele året (knap nok om sommeren grundet midnatssolen), men jeg vil nok anbefale, at man tager af sted om foråret, hvor det ikke er for koldt og der er gode chancer for klar himmel. 
hurigruten-nordlysbilde_2CT_NY-HR©Jan-R-Olsen.jpg
Jeg mødes med gruppen, jeg skal sejle med klokken 20, og vi starter med en rundvisning på Hotel Scandic Ishavshotel, der ligger lige ved siden af stedet,hvor Hurtigruten lægger til kaj. Efter et pragtmåltid ’family style’ på hotellets restaurant ’ROAST’, går vi hen til MS Nordnorge, et nyrenoveret skib med plads til lidt over 600 mennesker. Efter at bagagen er fragtet ombord, tager vi straks videre med busser holdende klar til Ishavskatedralen for en Midnatskoncert i kirken. Klokken er på nuværelsende tidspunkt 00.00, og selvom jeg godt kan mærke trætheden komme snigende, nyder jeg den timelange koncert omend mine øjne måske lukkede i et par gange undervejs.

Tilbage på skibet er klokken blevet 01.30, og vi siger farvel til Tromsø og sejler sydpå. Jeg når lige præcist at hoppe i seng, da det ud af højtalerne bliver annonceret, at der er spottet nordlys ud for stævnen. Mig i tøjet igen, og ud på dækket for at se det smukkeste syn af grønlige og violette farver, der danser over himlen. Jeg bemærker slet ikke, at det er bidende koldt, da jeg i farten glemte mine handsker og hue i kahytten. Det bliver heldigvis ikke den eneste gang, at jeg får fornøjelsen af dette unikke naturfænomen, da vi de følgende to nætter bliver beriget med oplevelsen igen.

Næste dag får vi en rundvisning af skibet, der som nævnt er nyrenoveret fra dæk 4 og opefter. Skibet føles dejligt lyst og indbydende. Der er den store panorama lounge på dæk 7 med lækre læderlænestole, hvor man kan sidde i fred og læse en bog eller blot nyde udsigten. På dæk 4 findes 
restauranten, hvor man får udsøgt mad af friske lokale råvarer fra de havne, hvor skibet lægger til undervejs på turen. Frokosten består af buffet med et stort udvalg af fisk, men også suppe, vegetarretter og et lille udvalg af kød, for dem der ikke er til fisk.   
Desserten består af kage, rigtig god kage, som man endelig ikke må snyde sig selv for. 

 

A la´carte restaurangOm aftenen er det a la carte bestående af en fast 3 retters menu, der kan dog også være en enkelt dag med buffet. Der findes også en anden restaurant ombord på skibet, hvis man ønsker at prøve noget 
andet. Begge restauranter tilbyder udsøgte retter.
På dæk 7 findes en café, hvor man kan købe kaffe, te, kage, sandwich og hjemmelavet is, blandt andet en brun ost is, som smager meget bedre, end den lyder. Ombord på skibet findes endvidere et lille fitness rum og to udendørs jacuzzier, som desværre var spærret af under min tur.

MS Nordnorge er et ekspeditionsskib med 3 ekspeditionsledere ombord. Det betyder, at der lægges stor vægt på, at udflugterne er af stor kvalitet, og hvor man blandt andet kan stå af i en havn og komme på i en anden, mens man har været på en af ekspeditionsudflugterne. Der bliver også gjort meget ud af, at der bliver afholdt nogle spændende foredrag undervejs, blandt andet om vikingernes færden og de 4 største kødædende dyr i Norge.
Om dagen nydes den skønne udsigt fra dækket, og man føler virkelig, at man er i pagt med naturen mens man langsomt glider forbi de imponerende sneklædte bjergtinder. Skibet lægger jævnligt til kaj i de mange havne undervejs på ruten, men som oftest for en kort bemærkning, hvor der opnås nye friske forsyninger eller  en mindre udskiftning i passagerne. 
Ved ankomst til Svolvær om aftenen, skal vi besøge en lille fiskelandsby tæt på Lofoten, hvor der i tiden efter 2. verdenskrig ankom ca. 20.000 fiskere i jagten om de mange tons torsk, der hvert år kommer til Lofoten for at gyde i perioden januar til april. I vores tid er det dog kun 3.000 fiskere, som kommer for at fiske de 25.000 ton torsk, der bliver hængt til tørre på kæmpemæssige træstativer. Rundturen tager os igennem byens historie, og vi besøger en af fiskehytterne samt et lille galleri med byens grundlægger og store forretningsmands søn, der som protest mod overtagelse af familie-
forretningen flyttede oversøisk og fik stor succes som maler (blandt andet med motiver fra tiden i hjemstavnen og slaget ved Lofoten). Han døde desværre i en ung alder.

Næste dag passerer vi polarcirklen og derfor skal alle mand på dæk. Jeg takker mig selv lykkelig for at skibet er sydgående og ikke nordgående, for ellers skulle vi døbes i isvand, som traditionen foreskriver. Vi nøjes med at spise en skefuld Möllers levertran, der giver minder fra barndommen, og nej, det smager ikke bedre med årene. Får en fin hurtigrute-ske formet som en fisk i belønning. For dem der ikke har lyst, kan der i stedet erhverves et glas champagne. 

Herefter er der en præsentation af Hurtigrutens produkter. Blandt andet om ekspeditionsskibet MS Fram, som sejler på nogle virkelig spændende ekspeditionsture, deriblandt til Antarktis. MS Finnmarken står også for at skulle renoveres indenfor de næste par år, og dette skib vil også blive omdannet til et ekspeditionsskib, her målrettet mod børnefamilier. 

Senere på dagen sejler vi forbi ’De syv søstre’, som er 7 bjergtinder, der ligger i forlængelse af hinanden med en højde mellem 902 og 1106 m. Alle mand er endnu en gang samlet på dækket og der bliver lystigt taget billeder af ”søstrene”. Andre ligger blot i liggestole og nyder solens stråler fra en skyfri himmel iført hue, vanter og solbriller. 

Turen fra Tromsø til Trondheim er kun på 3 nætter, men det er en utrolig smuk tur, som jeg gerne ville udvide til den klassiske tur fra Kirkenes til Bergen. Om foråret fornemmer man rigtigt det kolde og snedækkede golde landskab i nord til det mere variende og spirende forårslandskab i syd. Har man ikke så lang tid eller blot ønsker en lille godbid af Hurtigruten, kan jeg dog varmt anbefale denne rute, især grundet Tromsø og Trondheim, som begge er besøgelsesværdige byer.
Ankomst til Trondheim kl. 6.30 om morgenen. MS Polarlys ligger også til kaj, så vi skynder os lige 
over og hilse på. Det er ligesom MS Nordnorge også nyrenoveret i samme stil med enkelte 
ændringer. Herefter går vi i samlet flok ind til centrum. Har man meget bagage, vil jeg anbefale 
en taxa, da det ikke er de bedste veje, men det tager ikke meget mere end et kvarters tid at gå derind. Bagagen bliver efterladt i en boks på jernbanestationen, og så går turen mod Nidarosdomen, den gamle domkirke, der er nordens næststørste og hvor første sten blev lagt helt tilbage i 1070. Synet af kirken kan ikke andet end imponere, og har man betalt indgangen på NOK 90 får man også fornøjelsen af at se det fascinerende og imponerende store orgelspil inden i kirken. 

Jeg siger farvel til mine rejsevenner og bevæger mig videre i byen på egen hånd. Der findes mange små finurlige butikker, især antikvitetsbutikker. Gennem byen bugter sig en lille kanal med de fineste huse i varme jordfarver på begge sider og spejler sig smukt ned i det blikstille vand. Går man over broen og parallelt med kanalen kommer man til et hyggeligt område med brostensbelagte smalle gader med små caféer, der er med på den nyeste trend med veganermad og økokaffe samt fiskerestauranter ud til kanalen med den smukke udsigt. Min tid i Trondheim er desværre ved at være forbi, men inden da når jeg lige forbi en restaurant og får en af mit livs bedste fiskesupper, og så er det ellers i fuld fart mod stationen for bussen mod lufthavnen. Det er også muligt at tage toget som er lidt billigere. Det tager næsten samme tid, ca. ½ time. Bussen koster NOK 150.


Jeg stiger ombord på flyet og nyder de sidste smukke billeder af Norges sneklædte bjergtinder fra fugleperspektiv.

  • Karen Louise

    Jeg kan hjælpe dig med alt om krydstogter
    Kontakt mig på tel: 3311 2410 eller på info@cruisemarket.dk